PostNord søger Subcontractor Supervisor til Vestdanmark

  • PostNord Danmark
  • Aarhus, Danmark
  • 12/09/2023

Jobbeskrivelse

Har du et godt blik for at optimere arbejdsprocessor og samtidig for at følge op og sparre med ledere og leverandører? Trives du med arbejdsdage, der ikke ligner hinanden? Så læs endelig videre!!

 

Bliv en del af fremtidens stærkeste logistikvirksomhed

PostNord Transport & Subcontractors Last Mile søger lige nu en dygtig og ansvarsbevidst Subcontractor Supervisor til vores Outsourcing team.

Som Subcontractor Supervisor får du ansvaret for at lede og koordinere vores distributionsaktiviteter. Og du vil være ansvarlig for at sikre en effektiv og optimal styring af vores leverandører. Det betyder blandt andet, at du træner og sparrer med lederne i dit område.

Du vil have din primære base i Aarhus og dit ansvarsområde vil være Jylland og Fyn. Du vil arbejde tæt sammen med din supervisor kollega, som på tilsvarende vis dækker Østdanmark.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Opfølgning af KPI
  • Opfølgning overfor leverandører
  • Support/sparring med ledere
  • Dækning af Jylland og Fyn
  • Optimering og implementering af arbejdsprocesser
  • Træning og oplæring af ledere til håndtering af leverandører
  • Træning og oplæring af vognmænd i vores processer
  • Forstå og formidle kontraktforhold og aftaler
  • Indgå i forhandlinger med underleverandører 

 

Du ved, hvad der skal til

Du trives i en travl hverdag, hvor hver dag kan variere både i forhold til fysisk arbejdsområde og arbejdsopgaver. Du er god til selv at planlægge din dag, følge op på KPI'er og kontrakter, og du er dygtig til at supportere de lokale ledere i dit område. Du har et stort kendskab til arbejde med underleverandører og kender samtidig til distributionsverdenen. Som person er du kendetegnet af:
  • Arbejder selvstændigt
  • Handlekraftig
  • Metodisk tilgang til arbejdsprocesser
  • Næse for optimering af processer 
  

Vi leverer

Vi tilbyder et spændende job, som du selv er med til at forme gennem dit engagement og din faglige viden.

Ansættelse vil ske med afsæt i kvalifikationer og erfaring og som udgangspunkt indenfor overenskomsten med Fagligt Fælles Forbund for arbejdsledere og specialister.

Jobbet er med start 1. januar 2024.  

Sådan søger du

Udfyld ansøgning og CV nedenfor senest mandag d. 2. oktober 2023.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Manager of Last Mile Subcontractors Michael Brønnum Schultz på tlf. +45 60 15 73 70.

Vi ser frem til at høre fra dig.

      Ansættelsesform: fastansat | Arbejdstid: fuldtid | Antal ledige stillinger: 1 | Arbejdstid: 37 timer om ugen | By: Aarhus | Region: Midtjylland | Land: Denmark | Referencenummer: 2023/197 | Publiceret : 2023-09-11 | Sidste ansøgningsdag: 2023-10-02