Er du vores nye kollega i Meldgaard Miljø A/S?
Vi har travlt, og søger derfor både en fast renovationsarbejder samt afløsere til dagrenovation i Kolding.
Som fastansat er du garanteret 37 timer, og du er hjemme hver dag.
Som afløser vil du få et fleksibelt job med gode personalevilkår.
Vi kan tilbyde en aktiv hverdag med gode kollegaer, samt gode løn- og personalevilkår.
Kunne du tænke dig et frit job, hvor du kan lide at have borgerkontakt og yde en god service? Så er denne stilling lige noget for dig.
For begge stillinger er det et krav, at du har kørekort C samt EU chaufførbevis.
Herudover forventer vi, at du:
· Har god fysisk form
· Er omstillingsparat og fleksibel
· Er mødestabil
· Trives med at arbejde udendørs
Hos Meldgaard kan vi tilbyde en spændende og udfordrende stilling med gode løn- og ansættelsesforhold i en velkonsolideret familievirksomhed med over 50 års erfaring. Vores omgangstone er åben og uformel, og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje.
Har det din interesse, så send din ansøgning direkte via Søg stillingen senest
den 1. oktober 2023.
Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt formand Martin Jensen Friis på
tlf. 52 18 72 20. Samtaler vil blive afholdt løbende. Start hurtigst muligt.
Meldgaard har hovedsæde på Askelund 10 i Aabenraa, og råder over 20 adresser/pladser i Danmark samt to i USA og Sverige plus en i Norge og Storbritannien.
Vi har cirka 770 ansatte i 18 selvstændige afdelinger, hovedsageligt fordelt på selskaberne Meldgaard A/S, Meldgaard Miljø A/S og Meldgaard Transport A/S.
Vi har 250 lastbiler, fordelt på renovationsbiler, trækkere og containerbiler, 75 trailere/påhængsvogne.
Vision
Vores vision er at drive en økonomisk velfungerende og uafhængig familievirksomhed.
Vi vil fortsætte udviklingen inden for transport, miljø og handel med fokus på optimering og vækst.
Meldgaard-ånd – under huden
Hos Meldgaard har vi en fri og uformel omgangstone. Vi sætter et godt fællesskab blandt medarbejdere og leder højt, og forsøger at styrke sammenholdet gennem en række sociale arrangementer. Vores kultur er uhøjtidelig, og det samme er tonen hele vejen igennem.
Social ansvarlighed
Social ansvarlighed – CSR – en stor del af vores hverdag.
Vi arbejder dagligt med vores sociale ansvarlighed, hvor vi bl.a. tager ansvar for vores medmennesker.
Du kan læse meget mere om os på vores hjemmeside: https://www.meldgaard.com/