Er du serviceminded, møder til tiden og kører du miljørigtigt og passagervenligt?
– så er det DIG, vi søger!
Som buschauffør hos Herning Turist er det vigtigt, at du altid sikrer vores passagerer en god og tryg transport også i stressede situationer, samt at du altid møder til tiden af hensyn til vores passagerer.
Vi tilbyder:
Afløserjob med mulighed for fastansættelse som rutechauffør med tiltrædelse hurtigst muligt og løn efter kvalifikationer. Dit arbejdssted ”starter/slutter” enten i Horsens, Vejle eller Uldum.
Arbejdstiden er alle ugedage i tidsrummet fra kl. 05.30 – 24.00 og i nogle tilfælde også delvagter.
Vi søger:
Dygtige og stabile chauffører M/K til vores rutekørsel i Horsens, Vejle og Uldum.
- Du skriver, taler og forstår dansk (niveau 9).
Faglige kvalifikationer:
- Stort kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D / 425
- EU-førerbevis
- Førstehjælpsbevis
Personlige Kompetencer:
- Du tager professionelt ansvar for dit arbejde
- Du er punktlig og møder til tiden
- Du er høflig og hjælpsom over for vores kunder og passagerer
- Du er positiv og løsningsorienteret
Løn jvf. overenskomst (AKT for rutechauffører).
Virksomheden har været ejet af familien Gasbjerg siden 1980 og består foruden Herning Turist også af busselskaberne; Brande Buslinier og Just Turist. Virksomheden har domicil med administration og nyt, moderne værksted i Herning. Der er ca. 320 ansatte i virksomheden, hvoraf størstedelen er chauffører. Herning Turist er blandt Danmarks største privatejede selskaber indenfor bustransport, buskørsel, turistkørsel og rutedrift.