Bliv udfordret som pumpechauffør - Unicon søger til lokationer i hele landet

  • Unicon A/S
  • Remote (Ingen fast arbejdssted)
  • 05/09/2022
Fuldtid Lastbilchauffør

Jobbeskrivelse

Der er chauffører - og der er Unicon Chauffører

Vi står overfor et generationskifte i Unicon, samtidig med at vi vækster. Derfor har vi brug for nye pumpechauffører i hele landet. Har du stort kørekort inkl. hænger/trailer og vil du være en del af et helstøbt og solidt arbejdsmiljø hos Danmarks førende betonproducent? Kan du lide at arbejde med entreprenørmateriel og have kundekontakt, og være lidt af en specialist, så er jobbet som pumpechauffør i Unicon sikkert noget for dig. 

Du leverer og pumper betonen 

Som vores nye pumpechauffør på Unicons leverer og afvikler du betonpumpeopgaver til bygge- og anlægsopgaver. Sammen med dine kolleger servicerer du vores kunder og pumper verdens mest anvendte byggemateriale. Din arbejdsdag vil typisk foregå ude på byggepladserne, hvor du er eksperten overfor kunden, og pumper betonen ud hvor den skal bruges – også de mest utilgængelige steder. Det betyder, at du bliver en vigtig kollega og samarbejdspartner for mange aktører på byggepladsen.  

Som pumpechauffør arbejder du på de store byggeprojekter, hvor der bruges store mængder beton, og dér hvor en almindelig betonlastbil ikke kan komme til. Du vil se resultaterne af dit arbejde, og hvordan dit aftryk på vil glæde samfundet i generationer. Din ekspertise gør netop opførelsen af byggerier som Metroen i København, Odense Universitetshospital og Lighthouse i Århus mulige. 

Der er flere gode grunde til at blive pumpechauffør hos Unicon: 

  • Vi har branchens bedste ansættelsesforhold 

  • Fleksibilitet for dig i forhold til vagter og arbejdssted 

  • Betalt arbejdstøjsordning, hvor vi også vasker tøjet for dig 

  • Udfordrende arbejdsopgaver 

  • Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt og spændende karrieremuligheder

  • En helt unik holdånd 

  • En grundig introduktion og oplæring i jobbet

Vi søger til vores lokationer i hele landet, men specielt i København og Sjælland. Hvis du bor uden for Københavnsområdet, har vi mulighed for at tilbyde dig et job, hvor du vi sørger for overnatning på hotel og en 4 dages arbejdsuge.

At være en del af holdet hos Unicon er noget ganske særligt, og kræver, at du også er det 

Har du hvad der skal til for at blive pumpechauffør hos Unicon, så er det nu, du har chancen. 

For at være af den rette støbning kræver det at,

  • Du har stort kørekort og EU-bevis. Har du krancertifikat samt erfaring fra bygge-/entreprenørbranchen, vil det være en fordel 

  • Du har gode samarbejdsevner og er serviceminded, både overfor kunder og dine kolleger 

  • Du har teknisk og mekanisk forståelse 

  • Du kan arbejde løsningsorienteret og struktureret 

  • Du har hænderne er skruet rigtigt på, og at du ikke bange for at tage fat 

Du vil indgå i et fleksibelt team med gode kollegaer om afvikling af den daglige betonproduktion samt forefaldende arbejde på fabrikken. I det daglige refererer du til fabrikslederen for pumpeførerne på Sjælland og i København.

Sådan bliver du en del af holdet 

Hvis du vil med på holdet, så vent ikke med at sende os din ansøgning og dit CV via stillingsopslaget på vores hjemmeside. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har den rette kandidat.
Hvis du vil vide mere om stillingen, inden du sender os din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte fabriksleder Michael Barming Nielsen på telefon 24 46 41 82 eller fabriksleder Ib Jepsen på telefon 24 84 09 35.

Om Unicon 

Unicon producerer og sælger fabriksbetonløsninger i Danmark, Norge og Sverige. Unicon er Skandinaviens førende udbyder af fabriksbeton og indgår som et forretningsområde i Aalborg Portland Holding, der er en del af den italienske Cementir koncern. Vores færdigblandede beton indgår i utallige byggerier som skal overholde alle tænkelige kvalitets- og miljømæssige krav. Vi stiller sandsynligvis selv de allerhøjeste krav til at medvirke til bæredygtigt byggeri med lavt energiforbrug, godt indeklima og minimal vedligeholdelse.  

For yderligere information se www.unicon.dk og YouTube filmene Unicon – Pumper og tilbehør og Fordi du kun støber én gang

Krav til kørekort, certifikater, mv.

Gyldigt Lastbilkørekort (C), Gyldigt Hængerkørekort (C/E), Gyldigt EU-efteruddannelses bevis til Lastbil