Vil du være en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor du får mulighed for at udvikle dig, og interesserer du dig for arbejdet med gods og transport? Så er JJD den rette læreplads for dig.
Vi søger 2 godschaufførelever, der ønsker en læreplads hos en virksomhed i rivende udvikling.
Vi tilbyder:
· Mulighed for udvikling og dygtiggørelse indenfor transportfaget.
· Fast mentor tilknyttet dig gennem hele din uddannelse.
· Berøring med mange forskellige områder af transportbranchen, herunder godstransport, lager- og terminalarbejde.
· Sparring med kompetente og erfarne medarbejdere – inklusiv en stor elevgruppe
Om dig:
· Du er imødekommende og venlig, og kan lide at tale med mange mennesker i løbet af en dag.
· Du har lyst til at lære alt om transportfaget, og blive dygtig til det.
· Du har kørekort til personbil.
· Du bor i en radius af max 50-60 km fra Ikast.
Om JJD:
JJD er en transportvirksomhed med mere end 70 års erfaring på vejen. Med vores egne ca. 60 lastbiler på de danske veje, og et stærkt samarbejde med regionale transportvirksomheder, kommer vi overalt. Vi er specialiserede i tæppe- samt stykgodsdistribution, og har eget lagerhotel på matriklen.
Se mere om Jørgen Jensen Distribution på www.jjd.dk.
Interesseret?
Send os din ansøgning og CV på [email protected] mærket ”Elev”, eller ring til kørselsleder Lars Bredvig på tlf. 96601664, hvis du vil høre mere om elevpladsen.
Ansøgninger modtages og behandles løbende.
Godstransport efter kundens behov
Jørgen Jensen Distribution er en dansk vognmand, og vi er eksperter i godstransport i Danmark. Vi varetager hver dag transport til et hav af glade kunder rundt i hele Danmark. Termen godstransport dækker i alt sin enkelthed over transport og flytning af varer og produkter i alskens kategorier, lige fra pakker, letgods, tungt gods, volumen gods, farligt gods, stykgods og pallegods fra A til B. Men alle vores kunder er forskellige og har mangeartede behov. Derfor lægger vi os altid i selen for at sammensætte en unik fragt og logistikløsning, som passer til alles behov.
Service, ekspertise og troværdighed
Med mere end 50 års erfaring med godstransport som dansk vognmand, har vi - over årene - fragtet flere varer rundt i landet end de fleste. Mange af vores kunder har vi haft et succesfuldt samarbejde med i rigtig mange år - og det tror vi der er flere grunde til!
Relationerne til vores kunder er utrolig vigtig for os, og gode relationer anser vi for at være stærkt forbundet med en høj grad af troværdighed. Vi holder hvad vi lover, og lover aldrig mere end vi kan stå inde for. Vi har i alle kundeforhold, store som små, til hensigt, at samarbejdet bliver et partnerskab, hvor begge parter drager nytte af hinandens ekspertise.
Vi sætter en ære i at yde den bedst mulige og kunde-differentierede service, og vi vægter det højt, at vores medarbejdere altid tilgår arbejdsdagen proaktivt, for bedst at tilgodese vores kunder og deres behov.
Fremtidssikret og optimeret godstransport.
Hos JJD udvikler vi naturligvis løbende på vores service, så den er optimeret til nutiden og fremtidens krav. Dette gør sig specielt gældende inden for uddannelse, IT og driftsmateriel.
Vores chauffører er altid som minimum uddannet efter gældende love og regler, og vi vedligeholder uddannelsesniveau og videreuddanner gerne, så vores medarbejdere altid er rustet til fremtidige krav.