Planlæggere søges til Region Storkøbenhavn, Brøndby

  • PostNord Danmark
  • Brøndby, Danmark
  • 14/01/2022

Jobbeskrivelse

Skal du være Region Storkøbenhavns spidskompetence indenfor bemandingsplanlægning? Kender du til arbejdstidsregler og normopgørelser? Er du selvkørende og klar på at være med til at gøre en forskel?

Bliv en del af fremtidens stærkeste logistikvirksomhed

Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi oplever en stærkt stigende e-handel, der giver os en vigtig opgave med at skabe den stærkeste operation, så vi kan sikre en verdensklasse oplevelse til vores kunder. Vi har derfor stort fokus på løbende udvikling af vores processer, organisation og forretning.

Til en nyoprettet stilling søger vi to planlæggere til Region Storkøbenhavn.

I Region Storkøbenhavn er vi samlet ca. 800 medarbejdere, fordelt på geografier indenfor Brøndby, København, Gladsaxe og Nordsjælland, hvor vi har ansvaret for den samlede pakkeproces fra sortering af pakker til distribuering og levering hos kunderne.

 

En spændende og bred opgaveportefølge

Som planlægger er du klar til at stå i spidsen for at skabe et effektivt planlægningsgrundlag, der kan sikre korrekt bemanding i første omgang på vores Pakketerminal, hvor du sammen med en kollega har ansvaret for planlægning af opsamlings- og spredeproduktionen og senere udvides ansvaret til også at omfatte bemandingsplanlægning af Pakkeomdelingen.

Opgaven består i at sikre en effektiv detailplanlægning, så vi sikrer en bemanding, der er afstemt med driftens volumener og behov. For at sikre det korrekte bemandingsniveau, følger du proaktivt op på afvigelser i forhold til prognoser, og sikrer løbende stillingtagen og justeringer.

Du vil også være indgangsvinklen, når kollegaerne søger om ferie og frihed, hvor du tager hånd om dette i samarbejde med den lokale ledelse. 
Endelig vil der være forskellige administrative og ad hoc opgaver, som du vil få ansvaret for, bl.a. godkendelse af arbejdstid, udarbejdelse af tjeklister til ændringer i ansættelsesbreve mv. Du vil blive en del af et nyt team med i alt fire kollegaer, hvor I også har ansvaret for sikring af terminalen samt udviklingsprojekter og LEAN.

 

Du ved, hvad der skal til

Du vil i jobbet få en bred samarbejdsflade med kollegaer fra driften, den lokale ledelse, HR mv., hvor du er en stærk holdspiller, der samarbejder effektivt på tværs af niveauer.

Med stillingen er det nødvendigt med en høj grad af selvstændighed i forhold til at drive arbejdet og løse de konkrete opgaver. Du er derfor i høj grad selvkørende og er opsøgende ift. at opnå detailviden omkring feltet.

Endelig er du god til at skabe overblik, som du gør gennem en struktureret tilgang i dit arbejde.

Fagligt har du en god systemforståelse og er IT-kyndig, når det kommer til rapporttræk og dit kendskab til office pakken. Det er en fordel, hvis du har erfaring med personaleplanlægning, og har indblik i de bagvedliggende økonomiske faktorer, der kan influere på bemandingsgrundlaget.

Herudover er du klar på at opnå indgående kendskab til overenskomstmæssige aftaler ift. arbejdstidsregler og varslinger i driften.

 

Vi leverer

Vi tilbyder et attraktivt job, som du i høj grad selv er med til at forme gennem dit engagement, initiativ og faglige viden. For at skabe de bedste forudsætninger sammenstrikker vi et gennemgående introforløb, så vi får dig klædt godt på til rollen.

Arbejdstiden vil være i tidsrummet mellem kl. 05.00-17.00, hvor du er omfattet af flekstidsaftale. Du vil derfor i høj grad være med til at planlægge din arbejdstid efter behov.

Driften afvikles over hele driftsdøgnet, derfor kan der forekomme arbejde ifm. aften- og natproduktionen.

Adressen vil være PostNord Danmark, Priorparken 385, 2605 Brøndby.

Ansættelse vil som udgangspunkt være efter Arbejdsledere og specialist overenskomst mellem Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund.

 

Sådan søger du

Samtaler afholdes løbende.

Send derfor din ansøgning nedenfor senest den 10. februar 2022.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Operations Project manager, Region Storkøbenhavn, Claus S. Helgesen på tlf. +45 2465 1695