Business Analytiker til Road Freight Operation Fyn- og Sydjylland

  • PostNord Danmark
  • 7000 Fredericia, Danmark
  • 18/02/2021

Jobbeskrivelse

Vil du være med til at løfte understøttelsen af datadrevne beslutninger og tage aktiv del i Danmarks største virksomhedstransformation?

 

Bliv en del af fremtidens logistikvirksomhed i Norden

For at styrke vores konkurrencemæssige position som foretrukken logistikpartner i Norden, har vi løbende fokus på at nedbringe vores samlede omkostningsniveau. Vi går forrest, når det kommer til den grønne omstilling og tager aktivt ansvar i at være med til at nedbringe CO2 udslippet, hvor vores mål er at blive fossilfri transportør inden 2030. Det gør vi bl.a. gennem øgede fyldningsgrader og udvikling af teknologier, der vil være med til at forme fremtidens logistik.

For at nå vores mål har vi behov for at styrke vores datadrevne beslutningsprocesser og således skabe nye indsigter til operationsudvikling. Derfor har vi brug for dig til at hjælpe os på rejsen!

Du vil blive en del af enheden Road Freight Operation, der er bindeleddet mellem de forskellige lokationer i PostNord, hvor vi har en afgørende rolle som transportleverandør i at forestå afhentning og levering af breve, pakker og gods til vores kunder.
Du vil blive ansat i Road Freight Operation Fyn- og Sydjylland, hvor du bliver en del af den samlede ledergruppe.

 

Din opgaveportefølje

Vores mål er at have markedets laveste sendingsomkostninger uden at kompromittere kvaliteten. Du vil derfor få ansvaret for struktureret dataanalyser indenfor vores kerneprocesser med henblik på at identificere nye forretningspotentialer og udviklingsmuligheder. Du vil få til opgave at forestå analyser af vores samlede fleetomkostninger og bidrage til at omsætte disse til optimeringer af flåden samt analyse og kvalificering i valg af biltyper.

Som Business Analytiker vil du også få en vigtig tværgående rolle i bindeleddet mellem operationen, samt vores afdeling for Operation Development, der har ansvaret for IT udvikling og Business Intelligence. Du vil få ansvaret for at afdække, formidle og udarbejde kravspecifikationer indenfor fx Power BI, udvikling af KPI-værktøjer mv., så procesautomatisering kan indgå som et væsentligt middel i vores strategiske udviklingsarbejde.

 

Dit personlige varemærke

Du har et datadrevet og analytisk mindset, og har evnen til at forstå komplekse problemstillinger. Du har en stærk forretningsmæssig forståelse, som du bringer i spil til at omsætte dine dataanalyser til konkrete findings og optimeringsmuligheder i operationen. Herudover er du en stærk kommunikator og kan kommunikere på alle niveauer i organisationen, både når det kommer til at danne dig overblik over proceselementer og til at formidle forretningsmæssige behov til tekniske specifikationer.

 

Du har hvad der skal til

Du har en relevant videregående uddannelse med erfaring indenfor dataanalyse og transportoptimering. Herudover er du vant til at arbejde med avancerede analyseværktøjer.

 

Vi leverer

Du vil som udgangspunkt blive ansat efter AC Overenskomst mellem Post Danmark A/S og Akademiker – organisationerne med løn efter kvalifikationer.

Din primære arbejdsadresse vil være RFO Fyn og Sydjylland, Snaremosevej 65, 7000 Fredericia.

 

Sådan søger du

Samtaler afholdes løbende.

Send derfor din ansøgning nedenfor hurtigst muligt.

Opslaget lukkes, når der er modtaget tilstrækkelig med ansøgninger til jobbet.


Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Road Freight Operation Fyn- og Sydjylland Torben Christensen på tlf. +45 2220 6537, eller Operations manager Leif L. Hansen på tlf. + 45 5156 0835.