Flyers Vikar ApS

Vikarjobs​

Projekt ”Job i transportbranchen” har sit udgangspunkt i vikarbureauet Flyers ApS og projektet er etableret i lokaler på fragtterminalen hos Danske Fragtmænd i Høje Taastrup kommune.

​Flyers ApS, er et vikarbureau for især chauffører og lagerarbejdere indenfor transportbranchen.

Høje Taastrup og nabokommunerne er hjemsted for mange og store transportvirksomheder.

​Baggrund og formål

Igennem en årrække har det været svært at rekruttere kvalificerede chauffører til transportbranchen og i forlængelse heraf vil der i fremtiden skønsmæssigt komme til at mangle 4000 chauffører i Danmark.

​Derfor indledte Flyers` direktør og delejer Peter Flensted i 2015 et samarbejde med Høje Taastrup kommune med henblik på at opkvalificere kontanthjælpsmodtagere således at deltagerne kunne opnå beskæftigelse på ordinære vilkår indenfor transportbranchen, primært som chauffører og sekundært som lagermedarbejdere.

​Som en afledt effekt af deltagelse i Flyers-forløbet kom de borgere som ikke opnåede job som chauffør eller lagermedarbejder tættere på arbejdsmarkedet. Andre individuelle beskæftigelsesindsatser blev her taget i anvendelse med henblik på at bringe disse borgere i ordinære jobs eller uddannelse - eksempelvis indenfor byggebranchen.

​Et af formålene med etableringen af projektet var for Flyers vedkommende, at bidrage til det rummelige arbejdsmarked.

Uddrag fra artikel om projektet, bragt i Roskilde Dagblad 15. november 2015:

”For Flyers' direktør og delejer, Peter Flensted, er det naturligt at henvende sig til kommunen i sådan en sag.

- Vi har et godt samarbejde, og så har vi et socialt ansigt. Når vi har haft tre ledige jobs, besætter vi som regel ét til en kant, man normalt ville vælge fra, siger Peter Flensted, der har gode erfaringer med at ansætte folk, der ikke kun døjer med ledighed, men også andre problemer.

​- De medarbejdere bliver lige så gode som de andre. Det tager måske lidt mere tid, men måske ender de endda med at være mere loyale på grund af det, de har været igennem, siger Peter Flensted.”. 

​Målgruppe

Målgruppen i dette særligt tilrettelagte projekt, er primært aktivitetsparate- og jobparate kontanthjælpsmodtager.

Sekundær målgruppe, er personer på dagpenge som har brug for et tilrettelagt forløb udelukkende rettet mod transportbranchen.

​For den første gruppe, er der tale om borgere, som typisk har andre problemstillinger end ledighed og der er derfor tale om en meget forskelligartet gruppe. Gruppen er kendetegnende ved, at borgerne har sammensatte og komplekse problemstillinger med sig og for en del af borgernes vedkommende, har de aldrig været fast tilknyttet arbejdsmarkedet. Borgerne har meget forskellig baggrund med hensyn til etnicitet, alder og køn ligesom de har meget forskellige individuelle ressourcer ligesom der typisk eksisterer fysiske, psykiske og sociale barrierer. Borgere med et aktuelt misbrug kan ikke visiteres til projektet. 

​​Programmet og dagligdagen

Aktuelt er der 25 borgere i forløbet hos Flyers Aps i Høje Taastrup – med løbende indtag. For hver enkelt borger, bliver der udarbejdet et individuelt og sammenhængende program, som tager udgangspunkt i at udvikle den enkelte borgers ressourcer og muligheder. 

​Dette forløb kan tage op til et år, da det ofte kræver en længerevarende indsats for at gøre denne gruppe borgere klar til ordinær beskæftigelse indenfor transportbranchen. Det er af afgørende betydning, at der under forløbet sker en progression i forhold til projektets mål, at borgeren kommer tættere på arbejdsmarkedet.

Interview fra jobcentret med den kursist, som har været tilknyttet Flyers i længst tid:

”Hvordan har forløbet været?

”Det har været rigtig godt. Det har givet mig lyst til at komme på arbejdsmarkedet igen. Det er 14 år siden jeg sidst har været på arbejdsmarkedet – dengang var jeg 18”.

Har forløbet gives dig de færdigheder du ønskede?

”Ja helt sikkert – og mere til. På en eller anden måde har jeg altid gerne ville være lastbilchauffør, men har aldrig troet det har været en mulighed. Den mulighed har jeg fået nu. Nu kan jeg se det for mig.

Flyvers har hjulpet mig meget – jeg var aldrig kommet dertil selv”.

Hvad gør Flyers forløbet anderledes end andre forløb?

”Støtten i personalegruppen er en stor hjælp.

Den støtte som Flyvers har givet, har jeg ikke fået andre steder og nu har jeg jo prøvet meget.

Jeg har fået troen på, at det kan lade sig gøre. Den mulighed fik jeg ikke på andre steder”.

Har Flyers forløbet gjort at du er kommet tættere på arbejdsmarkedet?

”Ja, jeg føler selv, at jeg er kommet tættere på. Der er mere eller mindre job i den anden ende – det ved jeg der er, når jeg er færdig.

​Det ville have svært at få job (uden Flyers) med mit CV – der ville selvfølgelig blive spurgt ind til ”hvad har du lavet de sidste 14 år?”

​Flyers Aps har grundlæggende ansvaret for at træne, motivere, afklare og opkvalificere borgerne til transportbranchen. Det betyder at borgeren får mulighed for at tilegne sig sociale og faglige kompetencer i forhold til jobsøgning og ordinær jobs indenfor transportbranchen. Nedenstående figur viser de overordnede faser i forløbet 

 

I forløbet får borgerne mulighed for at afprøve flere grene af branchen ved at komme i flere, både længerevarende og kortere praktikforløb. Praktikforløbene er med til at den enkelte borger, tilegner sig en bevidsthed om hvad det vil sige at være på en arbejdsplads og hvilke færdigheder det kræver. Et netop afsluttet stort forskningsprogram fra Århus Universitet og Væksthusets Forskningscenter omhandler hvilke aspekter af arbejdsmarkedsparathed, der har direkte sammenhæng med ordinær job. Her bliver netop ”praktik” nævnt, som den væsentligste faktor for at kontanthjælpsmodtagere kommer i ordinær beskæftigelse .

Praktikforløbene bruges både før og efter borgeren har erhvervet sig de kvalifikationsbeviser der er påkrævet indenfor transportbranchen. F.eks. kørekort til lastbil (C-kørekort) eller truckcertifikat.

​”BIP – indikatorer og jobsandsynlighed”. Februar 2017, Århus universitet og Væksthusets Forskningscenter​"

​Resultater:

I følgende diagram vises Flyers ApS beskæftigelsesresultater:

 

I følgende diagram vises branchefordelingen i forhold til de kursister som er i beskæftigelse Flyers ApS:​