Søndergaard Transport ApS

               Søndergaard Transport ApS

Om os

Firmaet ejes af søskendeparret Erik og Mie Søndergaard. Vi beskæftiger os med tanktransport af bitumen/olie til det meste af Skandinavien samt Nordtyskland. Stifteren, Carl Søndergaard, byggede i 1952 Jyllands første tankbil til transport af 160 grader varmt bitumen for Phønix. Siden generationsskiftet i 1989 har firmaet været voksende og har nu 26 tankbiler og beskæftiger 30 ansatte

 

Virksomhedens vision

At sikre kunderne den bedste, mest fleksible og økonomiske transport på en sikker og bæredygtig måde. Vi vil være vores kunders foretrukne leverandør og aldrig gå på kompromis med kvaliteten. Derfor er din tid i fokus, og vi vil arbejde hårdt for at opfylde dine kriterier til en effektiv kørsel.

Virksomhedens mission

Kvalitetsstyring

Firmaet har udviklet et kvalitetsstyrings system, som sikrer at arbejdet udføres på den mest sunde og sikre måde med mindst mulig belastning for mennesker og miljø. Der sker rapportering og opfølgning af eventuelle skader og uheld. Vi har uddannet egen sikkerhedsrådgiver. Firmaets målsætning er at uheld og ulykker skal undgås. Dette anses dog for urealistisk, da vi har med mennesker at gøre. Vi vil derfor via vores sikkerhedspolitik minimere uheld og ulykker mest muligt.

Trafiksikkerhed

Færdselssikkerheden vil altid have høj prioritet, hvad enten vi transporterer i vore egne eller samarbejdspartneres biler. Firmaet anvender i dag stort set udelukkende Volvo lastbiler, da vi mener Volvo leverer de sikkerhedsmæssigt bedste biler for vores chauffører. Desuden er samtlige biler udstyret med Automatisk Opbremsning (ACB) og Volvo Dynafleet for at kvalitetssikre transportgennemførslen