Finn's Handikapkørsel ApS

Om finn's handicapkørsel

Finn's Handicapkørsel blev oprindeligt grundlagt af Finn og Gurli Frederiksen, men i 2004 overtog Per Hansen firmaet. Efter at Per har overtaget firmaet er det begyndt at vokse hurtigt. Dertil kommer, at vi blev kåret som Gazelle-virksomhed af Børsen i 2010.

Vi kører med handicappede, skolebørn og ældre

Vores primære busopgaver består typisk af befordring af skolebørn, handicappede og ældre mennesker, der skal til for eksempel en skole, et dagcenter eller genoptræning. Vi kører naturligvis også gerne for private og foreninger. Vi kører blandt andet sygetransport for Falck.

Vores vigtigste målsætning er, at alle skal komme sikkert og rettidigt frem, og at alle passagerer altid skal få en god oplevelse med i erindringen. Det betyder blandt andet, at vi altid har tid til en kort snak med de ældre passagerer. Og da vi primært kører handicapkørsel, er det naturligt for os at hjælpe vores passagerer ud og ind af vores biler og busser, hvis det er nødvendigt. Opmærksomhed og omsorg for passagerernes velbefindende er altid en selvfølge i vores biler og busser.